6 ugers selvvalgt som arbejdsløs

Jeg var for ikke så mange måneder siden levet arbejdsløs efter at have været en længere årrække i en stor international konsulentvirksomhed. Jeg havde allerede en god uddannelse, og følte ikke at jeg havde brug for mere. Men når man endelig bliver fyret – hvorfor så ikke springe på, og en gratis uddannelse? Det er altid bedre at have lavet noget på sit CV end intet at have lavet. Derfor valgte jeg også, trods min tidligere erfaring, at tage en uddannelse i hygiejne. Så ved jeg i hvert fald hvordan man vasker hænder. Jeg blev faktisk så glad for at vaske hænder, at jeg gjorde det til et fuldtidsjob. Jeg blev nemlig kok. Væk med den tidligere direktørløn som konsulent, og over til et job jeg virkelig elskede og kunne være passioneret i. Igennem den 6 ugers selvvalgt uddannelse fik jeg åbnet mine øjne for nye muligheder, og det var tid til at tænke på mig selv, og ikke hvad alle andre tænker om mig.

På kursus tror jeg vi vaskede hænder 80-100 gange om dagen. Det var helt fantastisk, og jeg har aldrig følt mere livsglæde sprudle ud af min krop. Efter kursus var færdig fik jeg som sagt job som kok i en lækker restaurant der hed Færgegrillen Odden. Måske det ikke var en restaurant, men det var mere end rigeligt til mig som første job. Jeg lærte både at lave fiskefrikadeller og bøfsandwich. Vi havde også mange kunder – især de faste der sat ved skranken. Der gik ikke lang tid før jeg kunne alle deres navne. Børge, Bent, Kirsten og Adolf. De var altid lige på pletten da vi åbnede klokken 11, og skulle have deres respektive retter at starte dagen på. Jeg er nu også flyttet op mod Odden så jeg kan bo tættere på mit arbejde. Jeg håber at jeg en dag kan få job i en endnu federe restaurant. Jeg har allerede sendt ansøgninger afsted til Lumsås Færgekro, hvor jeg håber at de vil optage mig. Det ville være fedt at få lov til at lave mad sammen med dem. Selvfølgelig vil jeg allerhelst indtil København og arbejde på en lækker restaurant som kok, men sådan bliver det ikke lige nu. Man må lære at kravle før man kan gå – sådan er det også inden for restaurant verdenen. En dag skal du nok få mig at se på Noma i København.